Magtens Tinder

Forside > Fortællinger > Af jord er du kommet


 

Af jord er du kommet

Efterår 1198

Der er megen mundhuggeri over pagtens sikkerhed i almindelighed og vislagerets i særdeleshed og i ualmindelig udpræget grad om hele episoden med Dragomirs forsvinden. Alazne der ikke kan fordrage skænderier og hævede stemmer, opholder sig konstant i biblioteket idet hun har udlånt sit laboratorium til Ninette denne sæson. Sylvester holder sig også for sig selv og fri af de værste skærmydsler og pusler med Abetxukos mærkværdige skabning som det lykkes at udvinde vis af. Ninette der er blevet fungerende defensor gør sit for pagten ved at organisere renovering af laboratorierne og fremstille vis. Yvette bekymrer sig, vrider hænder og fremstiller vis. Maurus opholder sig ofte hos Felix der har brug for hjælp efter at have mistet både synet og sin lærling. Efter sit lange fravær må Thibault afse en del tid til sin lærlings undervisning, men der bliver også tid til at råbe af pagtens øvrige beboere. Dragomir får udforsket lidt mere af egnen, især Flammespiret har hans interesse, og på disse udflugter gøres han ofte selskab af Ilith. Fidelius ruger over pagtens og tårnets tilstand og som altid over Cornelias skæbne. Mestendels opholder han sig i sit sanktum, men er også borte nogen tid på en rejse til Doissetep. Gordian har trukket sig lidt tilbage og koncentrerer sig om sine kontakter rundt om på andre pagter. Gordian gør sig overvejelser om defensorposten idet midvinterrådsmødet med sin vedtægtsmæssige uddeling af poster er nært forestående.

10. december 1198. Midvinter

Midvinter oprinder. Luften er frostklar; det har i nogen tid været smukt og koldt. Først på aftenen står månen der endnu mangler nogle dage i at være fuld, højt mod syd, og det er tid for et længe ventet rådsmøde.


Oprettet 2004-08-04
Tina Christensen
Opdateret 2004-10-06
Tina