Oplandet: Val du Bosque

Der findes tre hovedbefolkningsgrupper: de livegne (serfs), adelen og de gejstlige.

Livegne

Størstedelen af de livegne er stavnsbundne. En eller to dage om ugen arbejder de på herremandens mark. Derudover er de tvunget til at betale herremanden for rettigheder som at lade dyr græsse på hans arealer, giftermål og arveret. Derudover betaler de livegne tiende til kirken.

Der findes også nogle få friere fæstebønder der betaler afgifter for retten til at dyrke jorden. Derudover betaler de naturligvis også tiende. Skønt friere, er fæstebønderne som oftest ikke mere velstillede end de livegne der er ejede af deres herremand.

Adelen

Adelen er et militært aristokrati efter feudalt mønster hvor højere adelige afkræver troskab og militær tjeneste af den lavere adel. I Val du Bosque er adelig status alene baseret på landbesiddelser. Mellem en adelig og hans lensmand udformes en kontrakt der beskriver rettigheder og pligter. Oftest er lensmandens interesser naturligvis varetaget i højere grad end hans vasals.

De adelige er ansvarlige for retssystemet, skatteindkrævning og vedligeholdelse af broer.

Gejstlige

De gejstlige er en del af det feudale system med magt og landbesiddelser. De opfordrer befolkningen til at adlyde adelen som er at betragte som udpegede af Gud. Kirken ejer store landområder, biskopperne er adelige og de gejstlige er således glade for det feudale system.

Et fåtal af de højere gejstlige er uddannede på de kristne universiteter i Paris, Oxford og Salamanca, men de fleste har ikke megen uddannelse, ej heller viden om kristendom. Mange landsbykirker er meget fattige og der er mangel på præster i Languedoc. De lokale kirkers svaghed har givet god grobund for det albigensiske kætteri dyrket af katharerne.

Magthierakiet i Languedoc

Hovedstaden i Languedoc er Toulouse. I Toulouse ligger en katedral, ærkebiskoppens palads og grevens befæstede palads. De vigtigste adelige i Val du Bosque har huse i Toulouse, men ses sjældent ved hoffet.

Grev Ramon St. Gilles regerer grevskabet mere af navn end af gavn.

Den pavelige udsending Fader Raynard de Certre er abbed for et cistercienser-abbedi i Italien og en fjern slægtning af Hertugen af Gascogne. Egentlig mere interesseret i jagt end bekæmpelse af kættere er han dog alligevel pavens villige redskab idet han har ambitioner om at opbygge et godt rygte og måske selv en dag blive pave.

I Toulouse findes også en voksende højere læreanstalt der aspirerer til at blive et universitet, men endnu ikke er godkendt som sådan. Her undervises i teologi, jura og filosofi. Lederen er Theodor af Calais, en præst med tendens til kætterske holdninger. Påvirket af muslimske og klassiske tekster fostrer universitetet nye tanker der bevæger sig mod fornuftstænkning (reason).