Magtens Tinder

Forside > Steder > Oplandet > Uverre


 

d'Uverre-slottet (MR 23-27)

Nord for floden Vreis og ca. 10 mil fra Silentiasaxa ligger d'Uverre-slottet på vejen til Foix. Slottet er yderst stærkt befæstet og baronen har 14 riddere under sig der i alt kan stille med over 150 bevæbnede ryttere. Derudover har han syv yngre ugifte riddere boende på slottet.

Baron d'Uverre

I sin ungdom var baronen en aktiv eventyrer og erobrer og har derfor meget store landområder, bl.a. de områder der oprindelig tilfaldt hans brødre. Hans jorder strækker sig fra Sir Guifres gods til Foix. I dag går hans ambitioner ikke på erobringer, men at opretholde magten og kontrollen over landområderne, og det kan gå temmelig skånselsløst for sig. Han går ikke vejen for mord, angreb og pengeafpresning. En gang måtte han betale dyrt for at undgå bandlysning og måtte gennemgå en ydmygende offentlig bodsøvelse for biskoppen efter at hans mænd havde "misforstået" hans ordrer og havde bragt en lokal præst af dage. Så vidt katharerne ikke truer hans magt, tolererer han dem, formentlig fordi hans kone har sympati for dem. Hans offentlige holdning er at den nævenyttige italiener (biskop Merdici) bør blande sig uden om hans affærer, men holder det ved efter at biskoppen og pavens udsending er begyndt at advare ham om de alvorlige forholdsregler kirken kan blive nødt til at tage overfor katharerne og deres støtter? Baronen går som en god katolik ofte til messe. Han har taget en del på siden sine unge dage, men er stadig en stærk mand i fuldt vigør. Hans sale er smykkede med fine gobeliner, maden serveres på sølvfade og hans klædninger fine og gerne guldbroderede. Selv klappen for hans ene øje er udsøgt udsmykket.

Isabel, baronens kone

Kusine til kongen af Aragon. Udadtil den perfekte kone der holder sin kæft og går til messe med baronen og er den elskværdige værtinde for gæsterne selv om hun ikke har meget til overs for de fleste af dem. Hun føler sig hævet over de fleste pga. sit kongelige blod og har ingen forståelse eller sympati for de tjenende ånder. Til gengæld holder hun af katharerne da de prædiker om de udvalgte sjæles overlegenhed. Dem betragter hun sig som værende iblandt hvilket det nok ellers er de færreste perfecti der ville gøre.

Francesca, baronens datter

Fra sin mor har hun sin arrogance og selvsikkerhed. Hun har været i Toulouse og er imponeret over hoffet der, men faderen, der ellers ikke tager megen notits af hende, holder hende hjemme indtil han kan finde et passende parti til hende. Den der gifter sig med Francesca står til at arve alle d'Uverres landområder.

Sir Pere

Leder af baronens riddere. Hans ansigt er præget af et stort ar fra venstre øre ned til kæben. Efter to årtier i baronens tjeneste er den værste kampiver dampet af og er godt tilfreds med at der er skåret ned på angrebstogterne. Han er en bister mand uden humor og uden manerer, men ondskabsfuld er han ikke. Han er baronens betroede ven og rådgiver.

Sir Harbin og sønnen Christophe

Bror til baronen. Har mistet sine arvede jorder til denne og tjener som hans vasal på et gods nær Foix. Han er skyld i at baronen mistede sit øje. Hans søn Christophe er stærk og fremmelig, men endnu ikke ridder. Måske slægter han sin onkel baronen på hvad angår ambitioner?


Oprettet
Tina
Opdateret 2003-02-10
Tina