Sir Williams gods (MR 33-35)

Høj og barsk af udseende, med tætklippet hår og smalle øjne udgør sir William et spøgelsesagtigt syn når han ved nattetide står svøbt i sin saracener-kappe på befæstningen over det store tårn hvor hans kone boede indtil hun tog livet af sig. De lokale mener han er besat eller forhekset.

Mens han var i de hellige lande blev han fraranet sine engelske besiddelser og da han havde hørt at vinen og kvinderne nær Toulouse er de sødeste der findes, blev det her han drog til for at slå sig ned med de ikke ubetydelige midler han "fandt" i det fremmede. På et tvivlsomt politisk grundlag købte han et gods og giftede sig med den tidligere ejers datter. Baron d'Uverre forsøgte at storme slottet, men efter tre måneders belejring fik sir William retten til jorden mod at underskrive en kontrakt med baronen der pålægger ham anselige skatter, vedligeholdelsen af en bro og naturligvis at anerkende baronens overherredømme.

På godset bor også et halvt dusin af de gamle korsfarere der stadig er besat af en gevaldig energi der giver sig udtryk i store orgier. Festerne tiltrækker en del lejesoldater og landløse riddere der arbejder og opholder sig en tid på slottet uden anden betaling end kost og logi. Af en eller anden grund overnatter det kvindelige tyende aldrig på godset, men går hellere de to mil til Piquer hver aften og morgen.

Sir William selv er blevet mere skyldbetynget og deltager kun halvhjertet i udskejelserne efter at han drev sin kone til selvmord med sin grådige og vellystige levestil. Til kirken i Piquer har han doneret en kopi af evangelierne, men nogen har skrevet deri: "Quos Deus vult perdere, primus dementat". (Den Gud vil tilintetgøre, fratager han først forstanden).

Hulburt

Lederen af godset er Hulburt, en af de gamle korsfarere. Han er temmelig tykhovedet, og det er et under at han er stand til at få finanserne til at hænge sammen med de extravagante udskejelser der finder sted, men måske er der en god forklaring?

Sir Tarbil

Sir Williams søn, en køn ung ridder med blå øjne og langt, blond hår. Han er stærk i troen, stærk af fysik og en dygtig kriger. Han sætter ære højt; en egenskab der stammer fra hans udprægede afsky for faderens levevis. Han beder ofte for moderens sjæl. Faderens hor drev hende ud i selvmordets synd, og hadet til faderen gør ham ude af stand til at se at denne nu angrer og søger tilgivelse. Sir Tarbil holder meget af at færdes i bjergene og har også besøgt Silentiasaxa på sine rejser. Han ejer et ganske imponerende sværd som han har erhvervet sig på en ridderfærd. I dets hæfte er en fingerknogle fra Sante Fabía. Nogen vil vide at han er temmelig betaget af baronens datter Francesca, men det ville jo være aldeles upassende og en stor skandale hvis det viste sig at hun var faldet for hans sukkersøde tale.