Foix

Foix er med sine titusinde indbyggere en pænt stor by. Som middelalderbyer er flest er Foix en trang og uhumsk by med snævre gader og tæt bebyggelse klemt inde bag bymurene. Husene er mestendels høje, smalle bygninger hvis øvre etager hænger ud over gaderne. Gaderne er mudrede åbne stinkende kloaker. Fra husene smides affald og natpotters indhold ned på gaden og fodgængere gør klogt i at holde sig under overetagernes fremspring hvor de må træde hen over tiggerne der holder til her. Underetagerne er ofte butikker eller værksteder. Andre handlende og håndværkere sætter overdækkede boder op på gaden foran deres hjem. Med mellemrum hjemsøges byen af sygdom eller brande der hastigt spredes i den tætte bebyggelse. Foix ligger 35-40 mil nord for Silentiasaxa.

Greven af Foix, Sebastia

Byens formelle overhovede, greven af Foix, er medlem af den indflydelsesrige St. Gilles-familie, og en af de mest magtfulde mænd i Languedoc. Han holder af kunst i almindelighed og poesi i særdeleshed. Hans landområder ligger mestendels nord for byen, nærmere Toulouse, og på grund af den betragtelige afstand er han ofte fraværende fra byen og har derfor i realiteten begrænset magt over Foix.

Gejstlige i Foix

I grevens fravær ledes byen af Biskop Merdici og hans kannikker.

Biskop Merdici (MR 16)

En gnaven og irritabel italiensk adelsmand med høj pande og mørke, dybtliggende øjne. I en alder af kun 24 blev han i 1192 udpeget til biskop, og siden har han gjort hvad han kunne for at opildne de katolske prædikanters entuasiasme. Han arrangerer offentlige debatter mellem katharer og katolikker i håb om at blotlægge katharismens brister og dens farlighed. Ofte har de drevne katharer dog ydmyget de katolske munke med deres drevne argumentation. Biskoppen er opsat på at genoprette den ortodokse katolicisme, men mangler finansiering. Det præger også opførelsen af domkirken der tårner sig op over byen; halvfærdig med sine spir og gargoyler er den tilstrækkelig til at afholde kirkelige handlinger, men den sluger en betragtelig del af stiftets indtægter og det vil den gøre de næste syv årtier. Biskoppens vaner og livsførelse er ikke omkostningsfri og efterlader ikke noget stort budget til at bekæmpe kætteriet. Ofte har biskoppen ærinder på sine jorder (og hos sine elskerinder) i Italien, og derfor udføres en stor del af byens administration af kannikkerne.

Dietrich von Braden (MR 17)

En mørklødet ung præst fra den tyske lavadel som har studeret teologi ved universitetet i Paris. Han er urokkelig i sin ortodokse katolske tro, og biskop Merdicis mest værdsatte underordnede. Med sin velfunderede teologiske forståelse er von Braden katharerne en værdig modstander i debatterne, og han efterlader et voldsomt indtryk med sine prædikener i katedralen.

Ramon d'Uverre (MR 17)

Nevø til baron d'Uverre. Har studeret filosofi i Toulouse og har opholdt sig en del på Silentiasaxa. Trods sin sympati for katharerne er han loyal over for den katolske kirke, og biskoppen overlader til ham at udføre undersøgelser på sine vegne og lader ham overbringe beskeder til adelige og gejstlige i Val du Bosque.

Augustinermunkene

En flok på 20 augustinermunke driver en skole og et infirmeri i Foix. Elever og indlagte er rige folk der er i stand til at betale for ydelserne. De oprindelige idealer om at støtte alle, rig som fattig, fra klostersamfundets etablering i 1180 er der blevet givet køb på. Senest er man også begyndt at yde rentefri lån til rettroende folk mod en mindre donation. Biskoppen ser gennem fingre med denne bøjning af reglerne mod ågeri, og munkesamfundet er ganske velstående.

Byvagten (MR 17-19)

En flok afhoppede franske lejesoldater under ledelse af den troende katolik Dominic er for nylig kommet til byen. Dominic er smilende og charmerende, men ret skånselsløs og brutal. Han er søn af en handelsmand fra Paris. Han har lavet et indbringende arrangement med greven og biskoppen om at hans mænd under hans ledelse fungerer som byvagter. Der udvises ikke megen tolerance over for katharerne og biskoppen er tilfreds selv om brutaliteten til tider rækker en del ud over det nødvendige.

Kroen Den blå Tønde (MR 20)

Kroen ligger tæt ved domkirken og ledes af den venlige, men dovne Etienne og hans mere arbejdsomme kone, Raissa. Raissas søster er gift med en grog (hvem?) på Silentiasaxa så folk fra pagten har en ordning med favorable priser på Den blå tønde.

Urtekræmmeren Julian (MR 22)

Julian er en lille bleg mand i tyverne der arbejder langsomt og metodisk, Nogle opfatter ham som naiv og lidt langsom i optrækket, men urter har han i hvert fald forstand på. I sit simple hus har en indrettet stuen så den fungerer som butik til daglig. To-tre dage om ugen er butikken lukket når Julian tager ud for at samle urter og planter i nærliggende skove og marker. Han har desuden en lille urtehave bag huset hvor han dyrker et udvalg af sjældnere arter. Han begiver sig ikke af med at sælge amuletter eller kærlighedsdrikke, og når man køber lægemidler her, instrueres man ikke i at ledsage medicinen med bønner og mystiske ritualer som det ellers er almindeligt.


I MR bogen er der andre spændende figurer tilhørende underverdenen og underholdningsbranchen. Disse er det nok sjovest hvis spillerne ikke kender så meget til på forhånd.