Katernes religion/livssyn
De skrifter katarne anser for hellige er evangelierne fra det nye testamente, primært Johannesevangeliet. Samt et evangelium som ikke er en del af bibelen nemlig Thomas-evangeliet.
Den katerske religion har stærke duelistiske træk.
Der findes en gud som står for den åndelige og spirituelle verden. Dette er den gode gud også kaldet Gud. Til Gud findes en slags ond modpol som står for den materielle verden. Ondskaben er personificeret i Satan.
Nogle katere hævder at der kun findes en gud, nemlig Gud. Han er dog ikke almægtig! Satan har nemmelig en del magt selv om han ikke er en gud.
Andre Katere mener at der er to guder, en god (=Gud) og en ond (=Satan). Den gode gud er den gud der er beskrevet i evangelierne. Mens Satan der står for det materielle, er den onde gud der er beskrevet i det gamle testemente; det var ham der skabte verden (som jo er af materie), sendte syndfloden og alle de andre onde ting som det gamle testamentes gud fandt på.
Historien bag verdens skabelse er som følger. En oprørsk ånd allierede sig med det onde og blev smidt ud af Himmelen. Han lokkede så andre med sig, med løfter om verdens herligheder. Mens deres guddommelige ånd blev i Himmelen tog sjælene bolig i materielle kroppe, og dermed var verden skabt.
Sjælene er nu fangede i deres jordiske kroppe. Når kroppen dør sættes sjælen ikke fri, den tager bare bolig i et nyt lægeme, enten et menneske eller et dyr. Katerne tror altså på reinkarnation.
For at hjælpe sjælene til at finde hjem til himmelen sendte Gud en himmelsk ånd til jorden, iklædt en jordisk krop. Gud kaldte denne himmelske ånd (Jesus) sin søn og satte ham øverst blandt alle ånder. Jesus fortalte, hvordan man skulle frigøre sig fra den jordiske eksistens.
Den eneste måde at sætte sjælen fri på er ved at leve et fromt, åndeligt liv rense sig ved at gennemgå det katarske sakremente Consolamentum (en slags dåb) lige inden man dør.
Da sex jo skaber nye kroppe som døde kroppes sjæle kan tage bolig i hjælper sex Satan til at fastholde sjælene i deres jordiske fængsel, og sex er derfor ondt.
Man må ikke slå ihjel. F.eks. må ikke spise kød, dels fordi kød er fremkommet ved sex og derfor er urent, og dels fordi dyr også har sjæle og man derfor kunne komme til at slå nogen (evt. nogen sin efdøde onkel!) ihjel.
Man må heller ikke lyve. Dette betyder også at man ikke må sværge en ed, for hvis man er nødt til at sværge at man taler sandt på et givent tidspunkt så må det jo betyde at man på andre tidspunkter kunne tænkes at lyve, og det går jo ikke.
Selve den katerse kirke består af katarske præster (Parfaitere) og troende katare (Croyanter). Kun præsterne regnes for at havde mulighed for at leve fromt nok til at frelse deres sjæl, almindelige mennesker må bare sørge for at leve fromt nok til at kunne blive genfødt som præst i næste liv så de i næste liv kan få mulighed for at frelse deres sjæl.
Katerne har ikke nogen kirkebygninger. Hvis en flok katere samles et sted bliver stedet automatisk til en kirke. I større distrikter har man biskopper, men der er ikke nogen myndighed over biskopperne, altså ingen katarisk "pave".
Både mænd og kvinder kan opnå præstestatus, men kvinder kan ikke opnå kirkelige embeder. På den anden side, hvis der ikke er mandlige præst til stede i en forsamling, har kvindelige præster forrang overfor mandlige ikke-præster. Enhver præst kan foretage hellige handlinger som f.eks. dåb (Consolamentum) .
Fra et katersk synspunkt er det der gør en person til kater at personen gennemgår Consolamentum lige inden personen dør, det vil sige man kan sagtens have levet hele sit liv som katolik og så ombestemme sig i sidste øjeblik selvom man bliver nok ikke genfødt som noget specielt godt hvis man ikke har levet efter foreskrifrerne.