Magtens Tinder

Forside > Personer > Godtfolk > Guidi Castalita


 

Guidi Castalita

Selvstændig grog. Sørger for at det forefaldende praktiske arbejde på pagten bliver gjort til tiden og ordentligt. I princippet tjener han under Jean Poinlout, men i praksis bestemmer han selv, hvad der skal gøres, og hvornår det skal gøres.

Ikke våbentrænet. Har ikke meget til overs for folk, der har valgt krigerens vej. Man skal skabe sin egen lykke for sig selv og sin familie gennem frugtbart arbejde, ikke bortøde sine kræfter på selvhævdelse og destruktiv fremfærd.

Patriark, overhoved for familien Castalitta. Dit ord er lov:

Familien er det eneste, vi har. De eneste, vi kan stole på. Selv de andre tyende på pagten vil udnytte os og misbruge os, hvis vi giver dem lov. Og troldmændende. Hold jer langt væk fra dem. Nok har de givet os husly – og tak for det – men det er ikke for ingenting. Vi er ikke noget værd for dem, andet end som slaver. Vi lever en slags liv som frie folk her på pagten, men lad jer ikke narre af det. De ville sende os ret i døden uden at skænke det en tanke. Vi er her på lånt tid og skylder ikke nogen noget. Når vi går herfra, er det med frugten af vores eget arbejde og vores egne anstrengelser.

Rosalinda, kone. Søster Roberta. Far til Lydia på 17. Sønner Catlan, Del Pierro.

Instruktion

  • Beskyt din familie. Vær bestemt og beslutsom. Lyt ikke til argumenter, søg ikke råd: Det forventes, at du træffer beslutningerne, også de svære.
  • Undgå at fremmede tager din familie fra dig eller bestemmer over dig. Tag vare på dig og din familie selv. Bliv ikke afhængig af andre for din lykke.


Oprettet 2006-05-17
Frederik
Opdateret 2006-05-17
Frederik