Lydia Castalita

17.

Selvom Lydia er den smukkeste kvinde på Silentiasaxa, er hun ikke særlig bevidst om det. Hendes dagligdag byder på hårdt arbejde fra tidlig morgen til sen aften. Som yngste kvinde i familien Castalitta er det hendes lod at varte resten af familien op. Hun står først op, henter vand ved kilden, sætter vand over til te, laver morgenmad, rydder op, vasker op, fejer gulv, passer høns, vasker tøj, reparerer tøj, laver aftensmad, rydder op, vasker op, og gør klar til næste dags madlavning før hun endelig selv går i seng.

Lydia er ydmyg og bærer sit åg i stilhed. Familien er centrum for alt og far Guidis ord er lov: Familien er det eneste, vi har. De eneste, vi kan stole på. Selv de andre tyende på pagten vil udnytte os og misbruge os, hvis vi giver dem lov. Og troldmændende. Hold jer langt væk fra dem. Nok har de givet os husly – og tak for det – men det er ikke for ingenting. Vi er ikke noget værd for dem, andet end som slaver. Vi lever en slags liv som frie folk her på pagten, men lad jer ikke narre af det. De ville sende os ret i døden uden at skænke det en tanke. Vi er her på lånt tid og skylder ikke nogen noget. Når vi går herfra, er det med frugten af vores eget arbejde og vores egne anstrengelser.

Rosalinda, din mor, din tante Roberta og din storebror Catlan er aldrig sene til at irettesætte dig, når du laver fejl, og beklage sig, når du ikke laver noget. Kun din lillebror, Del Pierro, glædes du ved.

Og så Paco. Du har aldrig talt med ham, men han står ofte og venter, når du går op efter vand. Jeres blikke har mødtes flygtigt – du kiggede hurtigt ned – men du mærkede hans varme, sorte øjne tale dybt til dit indre. Du ved ikke ret meget om ham. Men på det sidste har du fundet på adskillige ekstra ærinder at løbe.