Magtens Tinder

Forside > Steder > Oplandet > San Blas


 

San Blas abbediet

San Blas abbediet blev grundlagt for mange år tilbage da en af baron d'Uverres forgængere skænkede Cistercienserordenen land. Oprindelig blev cistercienserordenen grundlagt af munke der ønskede en mere asketisk livsførelse frigjort fra materiale værdier og fyldt med hengivenhed og lydighed mod Gud. Benedikterne var blevet dem for dekadente, men stille og roligt går det samme vej for cistercienserne. I San Blas er man ganske mådeholdne, men tendensen til at ønske et mere behageligt liv kan også spores her.

Paven anser cistercienserne som vigtige i bekæmpelsen af katharerne og munkene hjælper gerne i forventninger om der kan falde belønninger af; måske nogle af sir Guifres landområder?

De to landsbyer Marifel og Pasaquine, der begge er iøjnefaldende fri for kætteri, hører til abbediet og giver en tilstrækkelig indkomst til munkene. Abbediet har et ganske imponerende bibliotek der inkluderer arabiske og mauriske værker, såvel som bøger om astrologi og matematik samt naturligvis teologiske tekster og helgenbeskrivelser.



Oprettet
Tina
Opdateret 2002-12-10
Tina