Magtens Tinder

Forside > Fortællinger > Sølvets pris > Del IV


 

Tid til handling

Dragomir står og spejder ud over dalen. Ser sine fæller snegle sig afsted tilbage mod Silentiasaxa, mod trygheden. Mod bibliotekets mørke for at finde viden. Mod rådssalen for at konferere og diskutere. Analysere og argumentere.

Han hanker op i sin armbrøst, vender sig om mod mineskakten, og går ned i dybet.

Med den velkendte trippen bag ham fra hans tro følgesvend.

- Hvad skal vi, Dragomir? Skal vi finde Bjergkongen? Hvordan ser han ud?

- Gå hjem, Ilith. Det er ikke noget for dig, udbryder han brysk. Vel vidende at Ilith aldrig viger fra hans side når der er udsigt til nye eventyr.

Efter en lang dags spelunking når de to utrættelige helte frem til Bjergkongens hal. Overdådig i sine draperier af glitrende søjler. Der finder de:

  • En brudt ring, tegnet på gulvet hen over hulegulvet, omkring en stor fordybning.
  • En slukket fakkel.
  • En sølvklump på størrelse med en voksen mands knyttede næve.

Nye venskaber opstår

Tilbage på Silentiasaxa har Reyes introduceret sig selv for den smukke unge Lydia, der er noget sky og genert.

Gordian varetager sit hverv som Defensor ved at invitere den foruroligede Broder Laurent på besøg på Silentiasaxa, så denne kan bistå med at opklare de usædvanlige og tragiske hændelser. Især er Broder Laurent bekymret for sin ven Thibaults velbefindende. Han beroliges dog af Gordians venlige væsen og dennes forsikring om at, ja, han kan træffe beslutninger.

- og gamle alliancer visner

Spinousius lærer nyt om pagtens forhold især gennem fortrolige diskussioner på tomandshånd med stedets tremeretroldmænd. Han erfarer blandt andet, at primussen tilsyneladende har handlet egenrådigt og har brugt hele pagtens sølvbeholdning på at købe et arabisk manuskript. Hvorefter han er stukket af i al hast. Han meddeler at manuskriptet, de har købt, er stjålet, og at han må afvente primussens tilbagevenden for at få sagen blotlagt yderligere og tilvejebringe manuskriptet.

Kryb i kælderen

Maurus og Spinosius underkaster den åbenbarede kælder et nærmere studium, især vækkes deres forundring over fundet af et antal små larver, mider, orme, eller hvad det nu er. De er kridhvide og harmløse, i hvert fald kan de let mases mellem to fingre.

Resten af kælderen er tilsyneladende tom og uden spor, men under nogle murbrokker afsløres et forvitret spor i det ellers regelmæssige stengulv, som en sort finger smeltet ned i stenen.

Der hentes hakker og spader.



Oprettet 2006-03-08
Frederik
Opdateret 2006-04-18
Frederik