Magtens Tinder

Forside > Diverse > Historisk baggrund > Minedrift


 

Minedrift i Middelalderen

Udvinding af ædelt metal var en omstændig og arbejdskrævende process i Middelalderen og langt op i historien. Det foregik på følgende måde:

Store mængder brænde stables tæt i minegangene på udvalgte steder og antændes. Det brænder i flere dage, indtil klippesiderne er glohede. Dernæst ledes vand ind i minen, således at klippevæggen afkøles pludseligt og klippen bliver porøs.

Med hakker og hammer og mejsel frigøres malmen, der trækkes ud af mineskakterne på træslæder. Brokkerne skylles ved en nærliggende flod og tørres. Store miler af trækul samles, og malmen smeltes derpå gennem flere dage. Det udvundne råmetal hældes på vandkølede træforme i praktiske, håndterbare barrer, klar til videre forarbejdning.

Metallets renhed kan ikke kontrolleres eller reguleres, men er givet ud fra årens kvalitet.



Oprettet 2005-12-29
Frederik
Opdateret 2005-12-29
Frederik