Xavier
(Sharneal)
Xavier leder arbejdet i sølvminen ved Sharneal. Han er erfaren og vellidt, men deltager ikke længere selv i arbejdet nede i minen efter at han mistede sin hånd i en ulykke for syv år siden.
Arbejdet i minen er hårdt, men sølv mugner ikke som korn, som Xavier dagligt belærer sine folk. Belønningen kan være stor. En sjælden gang imellem er der en, der er heldig og finder en Manus d’Argent. En hånd af sølv – så meget sølv er nok til at brødføde en hel familie i flere år. Men prisen er høj for de fleste. Nogle slipper med et øje eller en hånd som ham selv, men andre betaler for det med livet. Som nu ulykken sidste år, hvor to minearbejdere styrtede i døden. Det gør lige ondt hver gang. Den ene efterlod kone og fem børn. Men folk er her på eget initiativ og ansvar. Og livet som bonde eller fårehyrde er heller ikke let. Han har sørget for ekstra forplejning til de efterladte igennem vinteren. Men han ved, at de nu må klare sig selv. Sharneal har ikke plads til folk, der ikke bidrager til fællesskabet.
Xavier gør sit ypperste for at lede og fordele arbejdet, så alle får del af udbyttet og ingen lider overlast. Men hver morgen går trætte, udslidte mænd ned i minen. Og hver aften kommer de trætte og udslidte op af minen. En gang imellem mangler der en. Alligevel er der en glød og en rygrad i hver og en. Han ville betro sit liv til dem. Det er ikke kun grådigheden efter sølv, der driver disse mænd. I mørket hjælper man hinanden.
Xavier frygter minens ejere, de kutteklædte i Det sorte Tårn. Heldigvis blander de sig ikke i den daglige drift, men kommer kun forbi forår og efterår for at indsamle udbyttet fra minen. I princippet burde det være let at snyde dem for overskuddet, især nu, hvor det går så godt. Men Xavier ved inderst inde, at de ville vide det. Og at de ville straffe landsbyen hårdt. Det er bedst ikke at snyde de kutteklædte. Man snyder heller ikke Djævelen.
Bertram, tømreren, har vist sig at være nyttig. Da han først foreslog at spænde et træhjul over floden for at trække hejseværket i minen, var der kun få, der kunne se fornuften. Man havde jo okserne. Du var også skeptisk, men noget sagde dig, at det var det rigtige at gøre. Da ulykken i efteråret indtraf slog tvivlen dig igen, men du må erkende, at udbyttet fra minen indtil da var steget markant. Vandhjulet var hurtigere og mere pålideligt end okserne.
Instruktion
- Landsbyens overlevelse og trivsel på lang sigt er hans vigtigste prioritet.
- Xavier træffer beslutninger alene og meddeler dem præcist og myndigt. Han lytter gerne, men hans beslutninger er ikke til diskussion.
- Uafhængigheden fra de kutteklædte afhænger af hans evne til at skaffe et højt udbytte.