Pierre

(Sharneal)

Pierre er en af de mest garvede minearbejdere i Sharneal. Det er sjældent at minearbejdere lever så længe uden at betale minen tilbage med liv eller førlighed. Sidste efterår styrtede to minearbejdere i døden, da elevatorstolen til en af de dybeste minegange brød sammen. Den ene af dem var din bror.

Savnet er ikke hårdt. Livet har vænnet dig til døden. Og du husker stadig, hvordan du som barn sultede næsten hver dag. Sølv mugner ikke som korn, som jeres formand Xavier siger.

Din amulet beskytter dig. Du købte den af en gammel kvinde en gang. En halvmåne af sølv. Den trygge fornemmelse af metal mod din brystkasse beroliger dig i mineskaktens mørke, når Bjergkongens hule klagen ekkoer gennem bjerget.

Din brors efterladte familie er en næsten utålelig byrde for dig. Du har aldrig ment at det var en minearbejder forundt at stifte familie, og selv om du har kendt kvinder, har du aldrig knyttet dig nært til dem. Din brors ældste søn, Lucio arbejder nu sammen med dig i minen. Meget mod din vilje føler du dig nu tvunget til at beskytte ham, hvilket du hader din bror for. Det gør dig irritabel, og du lader ofte din frustration gå ud over Lucio, som du irrettesætter unødvendigt hårdt.

Frustrationen, selvmedlidenheden og rutinen får dig til at sjuske. Forleden undrede du dig over, at du kun havde sikret rebet med en enkelt knude og ikke en dobbeltknude, som du plejer.

De andre minearbejdere respekterer dig for din erfaring, selvom tonen ind i mellem er hård. Du anerkender Xavier som en kompetent sjakboss og respekterer hans autoritet, men du siger din mening lige ud. Især om denne splejs Bertram, landsbyens tømrer, der konstant kommer med nye ideer til livsfarlige konstruktioner, der skal øge udbyttet. Hah, det eneste der kommer ud af det er en masse overflødigt ekstraarbejde. Og flere døde minearbejdere. Næh, de gamle sæder er bedst. Og så er der jo også respekten for bjerget at tænke på.

Du kender alle historierne om Bjergkongen. Om hvordan de kutteklædte bortmanede dæmonerne i minen for snart hundrede år siden. Men Bjergkongen er ikke besejret. Han sover. Eller er indespærret i dybet. Hans klagen høres stadig hver fuldmåne. Og så er der spøgelserne. De fortabte minearbejdere. Der griber ud efter dig i mørket. Deres iskolde hænder. Tørheden i halsen, den metalliske smag. Den krampagtige gispen efter vejret, når halsen snørrer sig sammen.

Din drøm er stadig at finde en Manus d’Argent. En knytnævestor sølvklump. Du ved, den venter på dig i dybet. Hvis nogen har fortjent den, er det dig. Det er mere end 10 år siden, Silvestre fandt sin. Du fortæller stadig brændende den historie. Men sandt at sige ville du ikke vide, hvad du skulle stille op med den. Minen er dit liv nu. Findes der et andet liv?

Instruktion

• Pierre er sortseer og pessimist. Frygter altid det værste og brokker sig højlydt. Men når det kommer til stykket er han loyal og pålidelig.
• Pas på Lucio. Men sørg for at vænne ham til at livet er hårdt og uretfærdigt.
• Sørg for at Xavier ikke lytter til Bertrams vilde ideer.