Magtens Tinder

Forside > Personer > Godtfolk > Dagnan


 

Dagnan

(Sharneal)

Dagnan havde en stor karriere som fårehyrde foran sig, da han besluttede at prøven lykken med noget helt andet. I flere år har han udvekslet frække smil og kække kys med pigerne i landsbyen, især til den vidunderlige Amèlie, men der er ikke meget status i livet på bjerget, og en vinterkold hytte er ikke en passende bolig for din kommende brud. Du husker kun alt for godt din barndom.

Penge skal der til – og dertil gerne hæder og ære. Du har hørt om et sted mod syd, hvor mangen ungersvend har gjort sin lykke. En mine, hvor sølvet springer op af den bare jord og kun venter på at trængende hænder skal samle det op. Der vil du hen. Og så kan landsbyen se frem til den snarlige dag, hvor du vender tilbage som en holden mand, køber byens bedste gård og ægter egnens blomst, Amèlie.

Da isen brød op og foråret stod på spring, tog du din afsked med familien. Du og Amèlie lovede at være hinanden evigt tro i krop og sjæl.

Din mor gav dig en madpakke med fattigmandskost med. Den har du spist. Din far gav dig et drag prygl med hyrdestaven og skældte dig ud for at løbe fra arbejdet og være en døgenigt og dagdrømmer. Mærkerne fra staven har du stadig. Din lillebror gav dig en fløjte, han havde skåret af en gren. Den bærer du i en snor om halsen.

Instruktion

  • Opsøg minen, snak dig til et job, tjen en formue og vend tilbage til landsbyen.
  • Tænk på Amèlie. Det sidste afskedskys. I dit hjerte ved du hun er dig tro.

Efterskrift

Kom af dage under en mineulykke i Sharneal i foråret 1201.


Oprettet 2005-12-29
Frederik
Opdateret 2006-03-05
Frederik