Magtens Tinder

Forside > Personer > Magikere > Gordian


 

Gordian

Claes

Gordian af Tremére var yngste søn af en provéncalsk købmandsslægt. Som sådan havde han en komfortabel og rolig barndom, med få forpligtelser. Hans rolige gemyt og naturlige charme gjorde ham elsket af alle omkring ham. Det første år af hans liv var således relativt sorgløse og ubekymrede.

Som tolvårig blev hans latente kræfter opdaget af Severus af Tremére, der købte ham fri af hans familie. Han havde ingen forståelse for hvorfor han blev solgt, eller hvad hans magiske potentiale betød. Denne behandling af ham var en ganske ydmygende og ubehagelig oplevelse for drengen. Senere er Gordian blevet i tvivl om hvilke omstændigheder der var forbundet med denne transaktion. Adskillige af hans familie medlemmer er således ikke i live i dag, døde ummidelbart efter handlen, og resten har afsværget sig ethvert kendskab til episoden. Gordian blev herefter overladt til en hård og brutal tilværelse som troldmandslærling.

Severus' ry for at knække og brutalisere sine lærlinge mentalt og fysisk, for at forberede dem på livet i ordenen, viste sig at være yderst fortjent. Gordian gik et liv i helvede i møde. Kun et lyspunkt gjorde hans uddanelsestid tålelig. Ádele, datteren af en simpel husholderske på pagten, blev hans livs kærlighed. Hun var faldet for hans lune personlighed og venlige væsen. Træk Severus til stadighed forsøgte at undertrykke hos drengen, men læremesteren affandt sig, tilsyneladende, med de to unge menneskers romance. I otte lange år voksede venskabet mellem de to til kærlighed, der blev fuldbyrdet på Gordians 21 års fødselsdag med ægteskab. 9 måneder senere fødtes en velskabt sund datter, de navngav Lily. 6 måneder senere omkom moderen i en ulykke, da en hest rev sig løs af seletøjet. Ingen ænsede den lille skikkelse, før hun var under dens hove. Hendes død var således hurtig, voldsom og smertefuld. Gordian var først uvidende om den egentlige årsag til ulykken, men blot fortvivlet af sorg.

På årsdagen for ulykken blev han imidlertid opfyldt af visioner af hans tabte kærlighed. Hendes sjæl havde ikke fundet hvile og krævede hævn over manden hun mente ansvarlig for sin død. Gordians læremester!

Fra den dag blev Gordian optændt af et flammende had til Severus. Nu er hans liv således helliget læremesterens destruktion. Kun tanken om hans unge datter afholder ham fra at gøre noget overilet.

Til tider er Gordian desperat af afmagt, på randen af en depression han ikke kan slippe ud af. Resten af tiden er han fyldt af en vrede der kan drive ham til utrolige bedrifter. Kun hans datters nærvær, formår at dæmpe hans følelsers kaos, og han kan vise de blide sider af sin person, der fangede hans kones kærlighed. Gordian har aldrig vist den affektion for disciplin og rangorden som mange andre medlemmer af hans hus besidder. Han er stadig, på trods af sin læremesters anstrengelser, eller netop på trods af disse, en til tider, næsten anarkistisk personlighed.

1197: I dette år er Gordian endelig blevet fuldt udlært og har bestået sin endelige svendeprøve. Han besluttede efterfølgende at forlade sin gamle pagt Malinbois og opsøge et nyt. Hans plan er at skaffe beviser mod Severus for de overgreb han har begået mod mundæne og få hævn over sin læremester, gennem ordenens regler. Hans andet umiddelbare mål er at vinde sit segl fra Severus. En nødvendighed for mange af de politiske planer han tumler med.

For nylig blev han kontaktet af et medlem af Huset Guernicus, Irascor af Quasitoris, der påstod han kendte til Gordians problemer og Severus overgreb. Irascor ville ikke involvere sig alt for direkte endnu, og hans motiver er måske suspekte. Men da Gordian ikke har andre fæller han mener han kan involvere i sin strid endnu, modtog han hans hjælp. Quasitoren anbefalede ham at opsøge et covenant i pyrenæerne, der nok søgte nye troldmænd. Og Gordian og hans datter Lily drog afsted.

Gordian bruger en stor del af sin tid og ressourcer på at sikre sin datters sikkerhed, men også uddannelse, da han er berettiget bange for at Severus kan beslutte sig for at såre ham gennem angreb på hans datter. Men hidtil har Severus ikke vist sig særlig interesseret i sin gamle lærlings færden. Dette er Gordian dog fast besluttet på at ændre.



Oprettet
Claes
Opdateret 2006-05-01
Frederik