Felix Necromius af Bonisagus

(MR p. 101)

I de fugtige huler nedenunder Det Sorte Tårn har Felix indrettet sit sanctum. Han fortæller, at han kan lide det, fordi det er afsides og kun få ønsker at forstyrre ham der. Fugtigheden generer ham ikke, og han omtaler aldrig den stank, der driver fra hans kamre.

Fra tid til anden dukker Felix frem fra sit skjul, blot for at stå ved vinduet i Rådssalen og kigge ned på livet, der myldrer omkring i Javielle. I sådanne stunder er han til tider snaksalig og sammenligner synet med det græske guders udsigt fra Olympen. Og reflekterer på det meningløse liv disse dødelige lever fjernt under ham.

Årtiers ophold i det mørke sanctum har gjort Felix bleg og tynd. Opslugt af arbejde har han ignoreret både sit helbred og sit udseende, og går nu klædt i lurvede grå kutter, smurt ind i mudder, støv og blod.

Historie

Født 1129. Udlært 1154. Ankom til Silentiasaxa 1165.

Forældreløs i Athen. Glad for at blive reddet ud af slummen af sin læremester Fildirius, som senere omkom i en Wizard's War. Var efterfølgende i kort tid hos en åndemager, som imponerede Felix med tanken om at nedbryde barrieren mellem liv og død. Blev færdigudlært i Doissetep og kom derefter til Silentiasaxa. Han har dårligt forladt stedet siden.

Personlighed

Felix er besat. Hans eneste passion er at besejre døden. Han har afvist djævletilbedelse som vejen til udødelighed da denne løsning medfører slaveri. Udover dette er ingen pris for høj.

Felix stoler ikke på folk. Alle han på et tidspunkt har stolet på, er døde fra ham. Noget som har såret ham og inderst inde føler han sig forrådt. Som årene er gået er han blevet mere og mere afsondret fra andre mennesker. Han er holdt op med at forstå dem, og andres velbefindende bekymrer ham ikke længere. Faktisk gør de fleste folk ham rasende, som regel ganske irrationelt.

Forhold til andre i pagten

Kan ikke udstå Fidelius, der er skydeskive for Felix' had mod andre.

Forskning

Når folk drager til marked i Javielle beder han dem gerne om at købe levende rotter, mus, kaniner og andre gnavere til ham. Disse bliver i hans sanctum spiddet, udsultet, druknet og på lignende vis misbrugt. Felix regner med på et tidspunkt også at få brug for menneskelige forsøgsemner, men dette er dog ikke foreløbig.

Målet med hans eksperimenter er at klarlægge livets og dødens natur. Begge har fordele, men også ulemper: Livet er skrøbeligt men kan skabe; Døden er stærk og kan ødelægge. Han ultimative mål er at sammensmelte disse tilstande i en tilstand, der er stærk som døden, men som kan både skabe og ødelægge.

Indtil videre har han ikke gjort fremskridt.