Magtens Tinder

Forside > Personer > Magikere > Clavius


 

Clavius filia Quaerstus scholæ Criamon

(baseret på Clavius fra MR, p. 105)

Høj, skægget mand, med stirrende grå øjne og rødbrunt hår. Clavius helliger sig sit studium af sindet (Mentem) og Aristoteles' filosofi. Han er ikke en følelsesladet mand, men der er en fornemmelse af rugende had over ham, især når han konfronteres med uvidenhed og dorskab.

Clavius har ikke mælet et ord i 16 år. Det hænder at en en verdslig lærd besøger ham i en periode; disse fortælles at Clavius er stum, selvom han kan tale, hvis han vil. Når han kommunikerer med andre Magi, gives simple be- eller afkræftende svar af Clavius' tudse-familiar Wartzel. Mere komplicerede meningsytringer kræver at Clavius skribler et hurtigt svar med sin skødesløse håndskrift.

Historie

Født 1135. Udlært 1164. Ankomst til Silentiasaxa 1165.

Født i Burgundiet blev Clavius velvilligt fjernet fra sine bondeforældre af Quaerstus fra en nu forsvundet vinterpagt. Efter han blev udlært, rejste han mod syd, mod Ordenens politiske hjerte og mod de lærde maurere. Således traf han på Silentiasaxa.

Med sit fuldskæg dækkende over sine criamontatoveringer, rejste meget han i Iberien og Provence, læsende, observerende og søgende efter allierede til pagten. Selvom hans diplomati havde ringe succes, formåede han alligevel sammen med Fidelius at hjælpe Cornelia til hendes eneste varende allience: med Bellaquin.

De gode relationer med Bellaquin tillod Clavius at fordybe sig i studiet af græsk filosofi. Tidligere havde Clavius fulgt kongen af Castiles hær ind i Toledo. Han så dens skatte og talte med de lærde før de blev henrettet. Således lærte han om latinske kopier af disse tekster, og han blev bjergtaget af dem. Og dermed begyndte hans interesse for filosofi.

Da kongen af Aragon indtog Tortosa, fandt man adskillige bøger, deriblandt en arabisk kopi af Aristoteles' største værk, Nicomaisk Etik. Vel vidende at arabiske oversættelser var bedre end latinske, bad Clavius om lov til hente penge i pagten for at erhverve dette værk. Han ilede til Silentiasaxa og udbad sig de 1000 denarer, som plyndrerne krævede. Men de andre magi undslog sig, og sagde at de hellere ville købe nogle heste. Pengene blev efterfølgende skaffet af Bellaquin, men da var røverne blevet utålmodige og havde solgt bogen til et kloster. Clavius har aldrig tilgivet sine frænder for dette.

Personlighed

Clavius' tavshed er blot et udslag af et møde med tusmørket for 16 år siden. Den fulde effekt er, at Clavius' sind ikke længere er helt fasttømret til hans krop. Dette gør komplicerede fysiske aktiviteter besværlige og trættende. Blot det at tale synes for Clavius som en usædvanlige anstrengelse og ultimativt ligegyldig, da ord -- for ham -- alligevel ikke kan kommunikere virkelige sandheder. Kun i rationel filosoferen kan Clavius finde værdi for ord.

Dette fjerne forhold mellem Clavius' krop og sind er nøglen til at forstå hans personlighed. Fysisk ubekvemhed generer ham ikke længere, og han fornemmer dårligt nok smerte. Følgelig har han svært ved at forstå, at kulde og sult generer andre.

Ligeledes er Clavius ude af stand til at forstå hvorledes andre folk påvirkes af følelser og fysiske impulser. Lyst, kærlighed, sorg, medlidenhed er ting, han ikke længere husker. Han spiser og holder sig varm og undgår farer, fordi han erkender det fornuftige i dette. Men den menneskelige irrationalitet overrasker ustandselig, og hans planer antager er som regel hpåbløst baseret på at alle er lige så beregnende og rationelle som han.

Forhold til andre i pagten

Clavius kommer godt ud af det med Felix Necromius, da de begge afskyr de fleste andre mennesker omkring dem. Clavius gør dog aldrig bevidst andre fortræd.

Forskning

Clavius studerer Mentem og forsvarsformularer. Han bruger også meget tid på at studere Aristoteles og skriver ofte breve til fjerne videnscentre om emnet. Mest tid bruger han i at fordybe sig i criamongåder. I øjeblikket er emnet "Farven af glemslens skygge".

Spiludvikling

Foråret 1201: Silentiasaxa overraskes over at Clavius tilsyneladende har genvundet talens brug og nu flittigt går rundt og taler til folk. Desværre er der endnu ingen, der har kunnet forstå, hvad han siger. Udover at han tilsyneladende leder efter sin tudse Wartzel.

Da Reyes afleverer den forsvundne tudse, som tilsyneladende har opholdt sig i Fidelius' sanktum, genvinder Clavius gradvist sine mentale gaver. Han beretter om et arabisk værk, som Fidelius fik ham til at oversætte. Han er dog mest optaget af at passe den døende tudse, hvis livstråd rinder ud på en solrig sommerdag kort før midsommer.



Oprettet
Frederik
Opdateret 2006-06-15
Frederik