Loic Bretoneren
Bartskærer.(Modelleret over Thibaud i MR, p. 114).
Rødbrunt hår, lysebrunt skæg og brune øjne. Taler provencalsk med tydelig accent. Kraftigt bygget, store hænder. For det meste venlig, imødekommende og omgængelig, men kan til tider fare op.
Loic er Silentiasaxas fastboende bartskærer og barber. I sin hjemby, Hennebont i Bretagne, blev han fanget på fersk gerning i at grave lig op. Det kom frem, at han dissekerede lig, vanhelligede dem, ødelagde den form som bliver genoplivet af Gud på Dommedag. Han blev anklaget for heksekunst og var oplagt skyldig i blasfemi. Var det ikke for Clavius' indgriben i sidste øjeblik, ville Loic være blevet brændt på bålet.
Nu tjener Loic det samfund som frelste hans liv dengang for mange år siden. Groggenes hyppige sår giver ham rig mulighed for at træne sin kirurgi. Og han har grebet enhver chance for at rejse med rundt i Languedoc for at diskutere og lære fra læger og andre kirurger. Loic kigger sig dog ofter over skulderen af frygt for at hans fortid skal indhente ham.
Mærkeligt nok har Silentiasaxa foruroliget Loic. Kort efter sin ankomst blev han konfronteret af Felix, der afkrævede svar på alskens anatomiske spørgsmål. De andre magi er næppe mere normale. Loic funderer over, om Silentiasaxa er faretruende fjernt fra Kirken, og levner plads til en snigende korrumperring af dens medlemmer. Derfor var genrejsningen af kirken i Javielle kærkommen for Loic, og lægen har givet sine magre opsparing til sagen, og har også opmuntret klerken til at besøge Silentiasaxa.
Hans tættere forhold til Kirken har sået tvivl i hans sind om sit fag. Han ved, at kød rådner, så Gud må genskabe det på Dommedag. Derfor bør der ikke være nogen skade sket ved at skære lidt i kroppe for Guds børns skyld. Og alligevel er Kirken Guds stedfortræder på Jord, og skal derfor respekteres og adlydes. Ultimativt indser Loic Kirkens vigtighed, for skulle den forlades, ville verden tydeligvis blive regeret af mænd så gale som på Silentiasaxa.
Loics største sorg er, at han aldrig er blevet gift. Muligheden for at møde interessante kvinder er lille på pagten. Der er tjenestefolk, men Loic betragter dem som snæversynede og overfladiske. De få kvindelige grogs skræmmer ham.