Magtens Tinder

Forside > Personer > Ledsagere > Lily


 

Lily

Claes

Lily er en køn ung pige, med gåpåmod og masser af lune, ganske som sine forældre, da de var unge.

Hun har for nyligt mødt sin moders genfærd og det har givet hende et chok og trykket hendes ellers sorgløse opførsel lidt. Hendes faders til tider irrationelle opførsel og dybe depressioner er pludseligt forståelig, og hun har besluttet sig for at hjælpe ham. Endnu ved hun dog ikke hvordan.

Lily - 1200

9 år. Gordians datter. Køn. Lily er efterhånden holdt op med at stille så mange spørgsmål. Savnet af moren har fortonet sig til en varm smerte dybt inde, mens Gordians mangel på omsorg og opmærksomhed efterhånden er accepteret, men ikke forstået.

Huslæreren Jean Jaque Christopher er uinspirerende og taler hele tiden bedrevidende, voksenagtigt ned til hende. Og da selv lange perioders flid og adlyden ikke er blevet bemærket af Gordian, er Lily efterhånden ligeglad. Derfor er dagene lange som klokkereb og blottet for adspredelse.

Din mors død var en ulykke. Det har Gordian sagt. Trampet ihjel af heste. Der er dog stadig så meget, du ikke forstår, men du tør ikke længere konfrontere Gordian med dine spørgsmål. Han bliver fjern i blikket og arrig.

Mødet med hendes genfærd for tre år siden var en skræmmende oplevelse, men nu er du efterhånden tryg ved de små tegn på morens nærhed: Den prikkende fornemmelse af hårene, der rejser sig på armen. En bevægelse i skyggen, anet ud af øjenkrogen. Fornemmelsen af en andens svage vejrtrækning, når du er alene.

Du ved, at der er noget galt. At Gordian ikke er lykkelig. Og at det har noget med din mor at gøre. Måske kan du hjælpe ham? Sikkert ikke alene, men måske kan du finde en, du kan betro dig til?



Oprettet
Claes
Opdateret 2005-12-29
Frederik