Iberien - Reconquistaen

Den spanske halvø er hærget af århundreders strid: Reconquistaen. Kristne styrker har befriet den nordlige del for snart mange år siden – legenderne om El Cid fortælles stadig vidt og bredt – men den sydlige del er stadig under almohadernes kompromisløse herredømme. Striden er bitter og uhyrligheder begås på begge sider. Udrensninger og forfølgelse af religiøse mindretal giver næring til fanatiske hære. Men grænsen har reelt set ikke flyttet sig i generationer.

Striden udkæmpes også med andet end våben af stål og soldater af kød og blod: På begge sider byder magikere sig til med troldomskunster, der gør slagmarken til et inferno af ild og død. Men loyaliteten af disse er som mangen en hærleder bittert har erfaret, tvivlsom og midlertidig. Egne stridigheder på kryds og tværs og kampen om uvurderlige magiske skatte gør alliancerne flygtige. Og måske leger mange af disse mere med ilden end godt er, thi Djævlen elsker en god strid og forstår at lokke de letsindige og magtsyge.

Hermesordenens medlemmer deler sig mere eller mindre tydeligt i tre fraktioner:

Krigerne

En del troldmænd tager arven fra Flambeau op: Det er alles pligt at bistå med generobringen af Iberien. Især skal modstandere med magiske kræfter bekæmpes eller tvinges til at indsværge sig i Hermesordenen.

Mæglerne

Denne gruppe søger at leve i fred med deres muslimske modparter. Nogle ønsker at lære af deres modparter, andre søger at forhindre yderligere blodbad og nedslagtninger.

Apatikerne

Endelig er der en stor gruppe, der mener, at krigen ikke kommer dem ved. Ved ikke at blande sig, ved at leve i skjul, undgår man uønskværdig opmærksomhed om ens egne aktiviteter.

Flambeau – en af de 12

Flambeau, en af de 12 grundlæggere af Hermesordenen, præger i høj grad den hermetiske historie for Iberien. De var her, han blev født, det var her han voksede op, det var her han kæmpede, og det var her, han i 788 faldt i kampen mod muslimske troldmænd.

Kirkemagt

Inkvisitionen

Pavens modsvar på det voksende kætteri er lokale inkvisitioner, ledet af lokale biskopper. De stiftes i 1184, men disse såkaldte episcopale inkvisitioner er stort set virkningsløse. Den frygtede, magtfulde, centrale inkvisition direkte under paven, dannes først senere, i 1230erne.

Ridderordner

I slutningen af 1100-tallet dannes også i Iberien kristne ridderordner som f.eks. Ridderne af Santiago, der har som oprindeligt formål at beskytte pilgrimsrejsende på vej mod Santiago.

Kongemagt

De kristne kongedømmer mod nord er Aragon-Catalonien, Castile og Navarre. Interne stridigheder mellem disse er hyppige, og kun sjældent kan en stærk leder føre en samlet kristen hær til kamp mod maurerne.