Rejsen til Iberien
Kort efter Gordians og Spinousius' afrejse, drager også Dragomir og Maurus afsted, disse dog mod syd til Huesca, som aftalt. Illith er naturligvis ved Dragomirs side.På det sidste bakkedrag på vej over pyrenæerne, med udsigt ud over højsletten på den iberiske side, oplyst af den nedgående sol, standser de tre eftertænksomt.
Dragomir tænker på sidste gang, han var i Iberien. Han konsulterede en sufi, kravlede over muren ind til det jødiske kvarter i Barcelona og konfronterede en golem, og jo, han besøgte også engang Huesca og talte med Crescentius om Coeris' foruroligende planer.
Maurus tænker på sidste gang, han så Huesca, for tre år siden. Det hjem, han forlod. Om sin troskab overfor sit hus, sin læremester Crescentius, og om den nye pagt, Silentiasaxa, der forlængst har fyldt tomrummet ud. Og om den troldmand, som Crescentius sendte ham ud for at opsøge, som nu står ved hans side.
Illith bryder stilheden, da hun udpeger en røgsøjle, der tegner sig sort mod aftenhimlen længere fremme.
Røgsøjlen viser sig at stamme fra et hjem, der er blevet brændt, gløderne stadig ulmende. Familien ligger nedslagtet på dørtærsklen, stærkt forbrændt. Spor efter ryttere og geder tyder på et røverisk overfald.
Næste dag, kort før ankomsten til Huesca, viger de tre vejen for en hastigt travende flok velbevæbnede ryttere, med blå kors på hvide dragter.
På Huesca
Ved ankomsten modtages de af Munius af Flambeau, der spørger direkte ind til deres ærinde på pagten og til hvorfor Reyes ikke er med. Dragomir vejer sine ord forsigtigt og nedstirrer bystert Munius med sit ene øje. Mens Maurus tager ordduellen op med saglige argumenter. Især da også Crescentius slutter sig til selskabet og overværer styrkeprøven med et veltilfreds smil.
Maurus og Dragomir får anledning til at tale privat med Crescentius, og de mange nyheder er bestemt interessante for Crescentius. Der dog ikke selv kan supplere med meget. I stedet anbefales det at konsultere den herboende maurer, Yusuf af Ex Misc.
I skriverstuen næste formiddag lader de Yusuf bese krystalkniven og de sære skrifter, og de beretter om Taticus.
På kniven kan Yusuf tyde koptiske tegn, der oversat lyder nogenlunde således:
den vil overvinde alt blidt,
og gennemtrænge(?) alt ægte.
Da han ser skrifterne, bliver han mærkbart mere tavs, og han afbryder samtalen uden at have fortalt noget videre.
Antydede trusler fra Argentus om at opsøge Silentiasaxa - måske i selskab med en flambeautroldmand - samt deres sparsomme viden om, hvad der venter dem på Duresca, får dem til at vende næsen hjem.
Vejen tilbage til Silentiasaxa blokeres af en flok beredne ryttere. Dragomir tænker køligt over situationen, mens rytterne sporer deres heste, udspyr en søjle af ild og tørrer blodet af overlæben. Resten af horden flygter spredt til alle sider.
En tudse finder hjem
I mellemtiden på Silentiasaxa opsøges Reyes i det skjulte af Anna, Fidelius' tjener. Denne savner en at betro sig til: Fidelius har tilsyneladende efterladt sig en tudse i Annas forvaring, og nu er tudsen blevet syg.Reyes lægger to og to sammen og genforener Wartzel med Clavius, der strømmer over af glæde og giver Reyes en findeløn på 3 pawn intelligo vis. Tilsyneladende slår han ubesværet over i latin ved gensynet. Reyes er nok glad for vissen, men har også fået øjne på en bog, der ligger skødesløst opslået på Clavius' læsepult. Den er tilsyneladende skrevet på arabisk...