Kvinden i grønt

Første del

Det sene forår og den begyndende sommer har bragt nye prøvelser til pagten Silentiasaxa.

Forårets sene måneder bragte et stort uvejr til bjergene omkring Silentiasaxa og pagtens aldrende murværker og bygninger blev noget medtaget af de massive tordenvejr, der hærgede i forsommeren. Taget på biblioteket blev beskadiget og har nødvendiggjort en del reperationer af bygningen. Heldigvis skete der ingen skader på pagtens vigtigste ejendele, bøgerne, magiske såvel som mundæne værker. Vejret er ved at klare op omkring pagten, men mørke skyer truer stadig i horisonten.

Den tiltagende sommersol, der normalt holder den magiske tåge på engen i ave, er ikke i stand til at brænde den væk. Tågen er tilsyneladende mere aktiv end de seneste par år. Ansigter og personer skimtes i tågen. Specielt de af folkene på pagten der har gaven eller er begavet med åndesyn udsættes for visionerne. Syner af folk og ansigter man næsten kan genkende, men hurtigt afsløres som værende figmenter i den magiske tåge. Ingen troldmænd har endnu vovet at komme med en forklaring på eskaleringen fænomenet, der også er begyndt at påvirke de mundæne på pagten.

Thibault besøgte Javielles residerende augustiner-kannik Broder Laurent. Han søgte ved magisk påvirkning at vende kannikken fra hans foragt af katarerne i Javielle, de ofte meget lidt religiøse beboere i landsbyen og mere specifikt hans mistro til pagten. Thibault drog afsted med et mindre følge af Grogs og vendte veltilfreds tilbage hvor han rapporterede om en vellykket mission. Efter Thibaults overbevisning er at den ellers ganske fromme og viljestærke Broder Laurent, blevet overbevist om at han bør praktisere sin religion på en mindre missionerende manér.

Efter en vellykket omvendelse af Broder Laurent drager Thibault afsted, igen alene, til Vezay, for at undersøge om hvorvidt den lille, ganske besynderlige pige, Martina er begavet med magiske evner eller andre unikke talenter. Thibault vender tilbage med den lille pige og erklærer veltilfreds at hun ganske rigtigt ejer Gaven og på et mindre møde med de interesserede troldmnænd, erklærer han ydermere at han vælger hende som sin lærling. Ingen andre troldmænd modsætter sig dette krav, selv om det sikkert er noget der vil blive diskuteret på mere passende vis på sommerens rådsmøde. Thibault mente at Vezay stadig var påvirket af den onde, onde og nemt gennemskuelige præsts uhellige ritualer.

De unge troldmænd og i mindre grad de ældre, må vise deres diplomatiske evner, da Irascor, en Quasitor af huset Guernicus, opsøger pagten og mere specifikt Gordian af Trémere, i et hemmeligt ærinde. Quasitoren benytter lejligheden til at udspørge pagtens medlemmer, ganske uformelt naturligvis, om deres opfattelse af Gordians evner og karakter. I en enkelt konversation med en af de yngre troldkvinder på pagten, Alazne af huset ex misc., afslører Irascor et, måske for nogen, noget foruroligende syn på troldmænds omgang med dæmoner. Det er stadig uvist for de fleste troldmænd på pagten hvad Irascor ønsker af Gordian og hvad der foranledigede hans besøg. Men Irascors af Guernicus er kendt, især blandt pagtens Trémere troldmænd, som en særdeles ambitiøs troldmand og ikke en der ville spilde sin tid med ligegyldige besøg.

Der findes atter et lig i Javielle. Denne gang bliver liget af en ung pige, brutalt skamferet og lemlæstet fundet ved en af vejene ind til byen. Pigen er ikke kendt af nogen i byen, men da pagtens folk undersøger det nærmere, fastslås det at det er liget af en Émilie du pré, kusine af Ninette du pré de muret. Ingen i Javielle kan sige hvad den unge pige gjorde i byen, eller hvordan hun kom dertil. Det eneste spor er et stykke afrevet grønt klæde fundet på liget. Fundet af den afdøde pige har endnu engang fået rygterne i Javielle til at gå om hvad det mon er der foregår oppe på Silentiasaxa.

Anden del

Liget af Émilie du Pré blev undersøgt på magisk vis af magikerne Maurus og Alazne. Pigen var blevet tortureret og dræbt og fragtet fra sit hjem til Silentiasaxa på kort tid.

Émilies ånd blev påkaldt af troldfolkene. Den unge piges ånd var forvirret og skræmt. Hun kunne kun fortælle at en smuk sorthåret kvinde, klædt i grønt, havde tortureret hende og derefter dræbt hende. Emilie vidste ikke hvorfor. Hun huskede ikke at være blevet bragt til Silentiasaxa (og vidste heller ikke hvor hun var henne). Hun havde aldrig set kvinden før.

Under seancen med Émilies ånd dukker en anden ånd op der trøster pigen. Den påtrængende ånd er formentlig Ádele, Gordians afdøde kone. Gordian dukker op, lettere forvirret og en anelse rystet og forhører sig om nogen har set noget eller hørt noget mystisk…

Et brev blev sendt til pagtens primus, overleveret af et sendebud fra Javielle. Brevet er givet til sendebudet af en kvinde klædt i grønt. Brevet indeholder en besked: "Alle har familie, venner, nogen de holder af. Jeg vil bede dem og deres nærmeste holde jer fra Vezay".

Gordians datter bliver ramt af en mystisk sygdom. Symptomerne minder om dem ved forgiftning af blodbær. Gordian er frustreret, men ude af stand til at gøre noget ved situationen.

Der indkaldes til et rådsmøde, hvor situationen med Ninettes kusine diskuteres.

Trejde del

Rådsmødet trækker ud. Der diskuteres om hvem eller hvad der står bag angrebet (hvis det er et sådant) på pagten. Hvem kan stå bag. Et medlem af ordenen? Er det en bekendt af nogen af troldmændene? En anden pagt der vil dem ondt? Og hvorfor er Vezay så interessant? Magikerne beslutter at udruste en ekspedition der skal drage til Vezay og undersøge landsbyen nærmere. Beslutningen om hvem, der drager af sted, er dog ikke helt nem.

Det besluttes dog at sende så mange uerfarne troldmænd af sted som muligt, men give dem et følge af kompetente vagter.

Rejsen er forholdsvis uinteressant, på nær et møde med en deling af Sir Guefrés soldater, der returnerer fra en ekspedition til, nemlig, Vezay. Soldaterne er tydeligt nervøse og let rystede over hvad de fandt i Vezay og en anelse barske overfor troldmændene, da de erfarer at de er udsendt fra Silentiasaxa.

I Vezay er der stadig en mørk og ubehagelig stemning ved nattetid. Den dæmoniske aura er tydeligvis ikke brudt ved den tidligere præsts bortgang og besejringen af dæmonen der besatte ham.

Efter en overnatning på markerne udenfor Vezay, møder Troldmændene og konverserer kort med et par af de lokale bønder om tilstanden i Vezay. Ved magisk list og almindelig diplomati, erfarer troldmændene hurtigt at kvinden i grønt, måske kan sættes i forbindelse med en afdød pige. En pige der blev lynchet af byens borgere, efter et pigemord hun skulle have begået. Pigen/kvinden var en søster til Martina, Thibault nyeste lærling. De udsendte troldmænd erfarer at Martinas resterende familie er afgået ved døden umiddelbart samtidig med at Thibault besøgte Vezay. Endvidere antydes det at det var borgerne selv der brændte kirken ned til grunden. Der var ikke nogen synlige spor på dæmoner og det kom aldrig til kamp i Vezay. Men var turen forgæves, eller lærte troldmændene noget vigtigt om deres fjendes identitet og formål?

Samtidig i Silentiasaxa modtager pagtens primus to breve fra det efterhånden velkendte sendebud. Brevenes indhold er tilsyneladende interessante nok til at den aldrende Primus, straks begiver sig ud for at rådføre sig med Sir Guefre. Brevenes indhold er indtil videre ukendt for andre end Primus.

Fjerde del

Troldmændene samles og diskuterer de seneste begivenheder i Vezay og på pagten. Hvem er kvinden i grønt og hvad vil hun pagten? Er det et medlem af ordenen, en anden pagt måske, der har udset sig Vezay som domæne? Er det noget andet der står bag og hvad betyder brevene der er sendt til pagtens primus? Og hvilken rolle spiller den unge pige Thibault har udset sig til lærling?

Mange ubesvarede spørgsmål plager troldmændene på Stilhedens Tinder, men med deres sædvanlige beslutsomhed bliver det hurtigt vedtaget at mysteriets opklaring må findes i Vezay. Alle er enige om at der ikke kan være tale om at overlade Martina, pigen fra Vezay, i en ukendt fjendes varetægt. Troldmændene beslutter at udspørge Martina yderligere. Det erfares under forhøret at Martina dræbte en lille pige for at tage hendes grønne kjole og Martinas søster påtog sig skylden. Søsteren blev hængt af de vrede byboere i Martinas sted. Er dette noget af forklaringen på hvem der står bag de seneste begivenheder på pagten?

En ekspedition udrustes og adskillige troldmænd og deres følge af tjenere og livvagter drager mod den efterhånden velkendte lille landsby, Vezay. Rejsen er ubesværet, på trods af enkelte besynderlige begivenheder. Omtrent midtvejs på deres rejse findes et spor af døde dyr. Ådslerne synes at være spredt ud på jorden, anrettet efter samme mønstre der blev observeret ved tidligere lejligheder i Vezay. Mønstrene eller symbolerne er identiske med de fundet på de skamferede kvindelig. En udåd der blev begået af Vezay’s faldne præst. Hvilken betydning har symbolerne g hvilken besked skal de give troldmændene?

Upåagtet af denne mystiske hændelse drager følget videre mod deres mål. Vel ankommen til Vezay bemærkes det hurtigt at den uhellige aura af ondskab er så stærk som aldrig før. Landsbyen er mørk truende og dyster, beboerne skræmte og ubehjælpsomme. Besynderligt nok er koret af frøers kvækken, ikke til at høre. Den larmende stilhed understreger unødvendigt at noget er forkert i byen.

Efter lidt efterforskning i Vezay besluttes det at opsøge det sted hvor Martinas søster blev dræbt, efter sigende en lysning i den lille skov udenfor Vezay. Rejsen gennem den mørke skov, langs en overgroet sti, er ubesværet men langtfra behagelig. En følelse af uro fylder alle medlemmer af følget, den totale mangel af dyrelyde fra skoven omkring dem vidner om at deres rejse snarligt er slut.

Endelig finder troldmændene og deres ledsagere lysningen. Et gigantisk egetræ dominerer midten af lysningen og breder sine forkrøblede grene ud mod verden i en dødbringende omfavnelse. Lysningen bare jord er dækket af tusinder og atter tusinder af ådsler lagt i bizarre mønstre og symboler. Resterne af Vezays frøer og dyr er spredt på jorden i en mønstre der afspejler de rituelle symboler der blev ridset i unge kvinders lig af en syg præst. I træets skygge står en ung kvinde iklædt en smuk grøn kjole. Langt sort hår falder ned langs ryggen og hendes lige så ravnsorte øjne følger troldmændene da de træder ind i udkanten af lysningen.

Nervøsiteten er tydelig at spore da troldmændene indleder en konversation med den dæmoniske eksistens der står foran dem. Kvinden er dog høflig, veltalende og ganske karismatisk, en noget dramatisk effekt de bestialske omgivelser taget i betragtning. Troldmændene konverserer kort med kvinden, der forsikrer dem at hun intet ondt vil pagten, blot have Martina overladt i sin varetægt. Men dette er ikke et krav troldmændene vil eller kan imødegå. Ingen af dem er villige til at satse sin udødelige sjæl ved at forhandle med en djævel. Og troldmændene indleder et angreb på kvinden i et forbavsende velkoordineret slag, omstændighederne taget i betragtning.

En troldmænd udsletter horden af ådsler der pludseligt har sat sig i bevægelse mod dem. Jord, græs og rødder flår og pisker ådslerne til en blodig slimet masse. Andre troldmænd udser sig hundjævelen i grønt som det vigtigste mål og kaster sig ud i kampen med en serie besværgelser beregnet på at betvinge og bortmane djævelskab. Samtidig gør de snarrådige troldmænd den iagttagelse at en anden mindre skikkelse er ”bundet” til kvinden. En lille pige klædt i en pjaltet grøn laset kjole synes at gemme sig inde i kvinden. Kampen har tilsyneladende svækket hundjævelens greb på sit jordiske hylster. Med trusler om at skade Martina fremtvinger troldmændene en magtkamp mellem kvinden i grønt og barnet hun har besat. Livvagterne beskytter de heltemodige troldmænd mod et antal udøde væsner der pludselig trænger frem fra skovens dyb. Formularer beskytter mod at væsnerne kan trænge ind på livet af troldmændene og deres vagters kompetente våbenbrug sikrer at de animerede lig hurtigt bliver udslettet. Slutteligt sikrer troldmændene sig sejren ved at bekæmpe og betvinge kvinden i grønt. Med hendes undergang er kampen slut.

Vezay er igen en hyggelig lille landsby, intet ondt truer længere pagten og alt er afsløret omkring Martina...

Troldmændenes sejr over ondskaben i Vezay bragte dem en indtægt af vis på 10 pawns Corpus samlet fra de slimede, blodige rester af Vezays beholdning af frøer og 5 pawns Vim vis, hentet fra løkken i træet hvorfra Martinas søster blev hængt. 5 pawns Vim kan udtrækkes fra resterne af pigen/djævelen. Vis’en er ikke smittet med ondskab (eller også er det?).