Indtrængeren
Jagt, døråbning og tårnsmadring
Resumé fra 31. marts 200322. december (eftermiddag og aften)
Efter afslutning af det andet ekstraordinære rådsmøde, er der nu bred enighed om at gå på skattej… hjælpe de udvalgte magere med hurtigst muligt at skaffe sig et nyt laboratorium. Dog er Thibault og Dragomir mere interesserede i at skaffe pagten af med den eller de (herefter kendt som ”monstret”) som har terroriseret det lille samfund. De skaffer sig hjælp fra Ilith, og sammen søger de efter spor.
I mens starter Fidelius, Sylvester, Alazne, Gordian, Ninette og Maurus deres færd foran Cornelias dør. Det ser ud som om, at den er en del af tårnet, og de formår ikke meget konstruktivt. Destruktivt dog, så ser det helt anderledes ud. Det lykkes den mægtige Fidelius at ryste selve Det Sorte Tårn i sin iver efter at afklare mysterierne om hans elskedes forsvinden. Kort efter gør Sylvester en opdagelse, og både han og Fidelius bliver stærkt bekymrede om et eller andet – hvad, det ved kun de og senere Thibault.
I stedet besluttes det at forsøge at komme ind i Alaznes læremesters sanctum. Ved en blanding af held, viden, magisk forståelse og logik lykkes det dem efter en time eller to.
Et gravkammer! Det er den første tanke som falder en ind, når man ser Abetxuko’s laboratorium. Lys presser sig vej ind gennem et par sprækker hvor skodderne ikke dækker, støvet har ligget tykt i 8 år, men det at døren blev åbnet har nu sendt millioner af små partikler op på endnu en rejse. Det er ét stort rum, men alligevel er det proppet til bristepunktet med møbler, forsøgsopstillinger, bøger, tallerkner med mos, reoler og alt muligt l***.
Her inde finder de et laboratorium som tydeligt har stået tomt længe, men også:
- Forskningsjournaler (magi)
- Forskningsjournaler (alkymi)
- 3 stykker ”hårdt kul” - 3 pawns terram vis
- 1 stor størknet dråbe - 2 pawns aquam vis
- 2 små røgfarvede cylindre - 2 pawns auram vis
- En stor røgfarvet glascylinder (ca. 1½ m høj)
Samtidigt har stedets forsvarer fundet et opholdssted i det nedbrændte bibliotek. Under resterne af lidt af 1.salen er efterladenskaber, mad lidt papirer og bøger. Man beslutter at lave et baghold, men uheldigvis vælger Thibault at kontakte Vulcris for at skaffe lidt forstærkning og rekognoscering. Vulcris sætter imidlertid hele Pagten på den anden ende, og kort efter ankommer først Maurus, så 4 vagter og slutteligt Sylvester, Alazne, Gordian og Marcos (jeg tror ikke der var flere). Der bliver snakket en del frem og tilbage om man beslutter at det nok er nyttesløst. Thibault har sat nogle alarmer op i ruinen, så man efterlader den og venter.
Senere kommer Thibault væltende gennem Det Sorte Tårn, får gennet en del sammen; alarmen er gået 2 steder i ruinen! De sniger sig ned over Engen og får samlet bl.a. Alazne, Maurus og Gordian med (som dog er gået tilbage med sin datter som pludseligt brød ind). De omringer ruinen og stormer den. I skæret fra deres magiske lys ses 2 skikkelser på jorden, de ligger meget koncentreret stille. Det viser sig hurtigt at de er døde, dræbt/halvspiste inden for den sidste time eller to.
Yvette: ”hvis der ikke er nogen her, hvor er monstret så?”
Indtrængeren Tradjhan besejres
Resumé fra 12. maj 2003:Efter den hårde kamp mod Indtrængeren midt i Pagtens viskammer, der bl.a. kostede Felix sin lærling og sit syn, blev Indtrængerens identitet afsløret: Det var Tradjhan, Thibault tidligere lærling, der havde søgt tilbage til sit arnested tilsyneladende på jagt efter store mængder vis. Trajhan var ikke helt, som magi er flest: Han var besat af en djævelsk eller dæmonisk ånd, der i perioder helt overvandt hans klarsyn og sunde fornuft, og lod ham omforme sin krop til et vildt dyrs.
Efter kampen var der en del oprydning. Dels var pagtens vis blevet hvirvlet rundt under kampens tumult, og dels var der nogle afsjælede legemer, der skulle håndteres.
Pagtens tilbageværende vis blev sorteret og ordnet af en oprevet Yvette, der efter langs tid arbejde fandt frem til at en chokerende stor del af pagtens vislager var bortkommet. En del er siden fundet, bl.a. havde en en pawn Imaginem vis skiftet farve og var blevet forvekslet med et fodaftryk, og et par pawn Rego vis havde sammen med en pawn Auram vis fløjet sig ud af tårnet og op på Flammespiret.
Af de afsjælede legemer tog bartskærerern Loic sig af at transportere grogs samt de ukendte ofre for bæstet ned Javielle, hvor deres familier fik overbragt den sørgelige nyhed. De lokale parfaites holdt en smuk ceremoni, hvorunder ligene blev kremeret på et stort bål. På behørig afstand fik Loic en snak med den nyankomne kannik Broder Laurant.
Imens blev Tradjhans legeme dissekeret (i Loics laboratorie) af Maurus assisteret af Alazne, med henblik på at afklare hans natur. En overvældende mængde blod afslørede et hedt temperament og en stor vrede, mens sort og grøn galde fortalte om et kolerisk og melankolsk sind.
Senere, uddybende studier viste, at Tradjhans legeme indeholdt en overvældende mængde vis, faktisk mere end selv de mægtige lindorme rygtes at besidde. Tilsyneladende havde han på en eller anden måde formået at lagre vis i sin krop. Med hvilket formål, og hvordan, lod hans legeme ikke fortælle.
Til gengæld var der mere viden at hente ud fra Tradjhans andre efterladte effekter:
Da Caerons laboratorie blev åbnet (på behørig vis blev alle magiske fælder fjernet af en vind af mundan tavshed, husk dette en anden gang Troels) fandtes fragmentariske spor. Noget tydede på, at nogle havde brudt ind i laboratoriet lang tid før, bl.a. beboedes laboratoriet af en flok duer. Men det viste sig, at bæstet/Tradjhan havde gravet en hule under laboratoriet, hvori han havde samlet en del effekter sammen. Blandt andet den Rego-bog, som var blevet stjålet fra Vulcris. Og nogle noter, der afslørede en del af Tradjhans sind.