Magtens Tinder

Forside > Fortællinger > Skygge og Lys


 

Skygge og lys

Dagen efter åbningen af Caerons laboratorie begiver Maurus og Ninette sig til Flammespiret for at dyste i Certamen. Og mens solen sender sine første stråler henover tinderne indfinder de to kombatanter sig overfor hinanden. Kun overvåget af få tilskuere inklusive Ninettes bror Guy og nogen få nysgerrige magi går de to igang. Koncentrationen stiger hos dem begge og et kort øjeblik er flammespiret dækket i et bizart spil mellem lys og mørke. Et himmelsk lys overdøver i få sekunder den opstigende sols svage skær men hurtigt vinder skyggerne ind og både lyset og solen forsvinder i mørket. Ninette falder udmattet om i den kolde sne og for de enkelte tilskuere vender sollyset tilbage men for Ninette forsvinder det langsomt mens hun glider ind i bevidstløshedens skyggeverden.

Maurus kigger kortvarigt på Guy inden han forlader spiret. Guy skuler tilbage men skynder sig hurtigt hen for at samle Ninette op fra den kolde sne. Da Guy passerer Maurus på vejen ned mumler han noget uforståeligt for sig selv og skuler igen til Maurus. Maurus holder et kort sekund Guys blik men fortsætter derefter roligt ned til engen.


Oprettet 2003-05-14
Morten
Opdateret 2004-03-03
Frederik