Prolog
Tiden går på Siletinasaxa. Vinteren blokerer passet og isolerer endnu engang det lille samfund. En ro sænker sig over stedet og for engang skyld forstår man hvordan stedet har fået sit navn. End ikke Thibault hører man. Et nyt år starter og foråret begynder, sneen smelter og en stille rislen lyder over engen men stadig bevares stilheden. Det er som om alting venter på noget.
Et par troldmænd drager afsted til det syv-årlige tribunal-møde men også her virker alt roligt. Ingen trusler mod ordnen, ingen alvorlige skænderier imellem pagter. Det største diskussion er om hvorvidt dette er det første eller sidste år i århundredet ifølge de kristnes kalender.
Foråret bliver til sommer og det sorte tårn ligefrem glitrer i solen. Måske er det indbildning men det er som om det ikke længere ser gammelt og slidt ud. Bladene på træerne skifter farve og farver skovene i solens farver. Sommeren er ovre men stilheden består.....
Det er starten af september. Stormen nærmer sig.... Fra vest spreder tunge mørke skyer deres favntag og sender glitrende lyn mod bjergtoppene. Skyerne når Silentiasaxa og sender et lyn mod flammespiret der kortvarigt lyser op i flammer. Den rungende torden splintrer stilheden.. Efteråret er kommet og et sted i mørket er noget blevet træt af at vente...
Del I: Vanvid på Godset
Alt har været fredeligt længe da to gæster ankommer til pagten. Elissa, katarernes leder, ankommer sammen med en yngre kvinde og anmoder om at se Fidelius. Fidelius tilkaldes og ankommer til vesttårnet. Elissa fortæller at Sir Guifre har smidt katharerne på porten og at hun er bange for at der snart vil opstå problemer for dem hvis de bliver tvunget til at bo i landsbyen istedet. Hun anmoder derfor Fidelius om at tale deres sag for Guifre det er jo ikke hendes sag at betvivle guds vilje.
Fidelius arrangerer et besøg hos Guifre sammen med Alazne, Ninette og Gordian. På vejen ser de med egne øjne utilfredsheden hos Javielles borgere. Ellers forløber rejsen roligt.
Hos Guifre er noget tydeligvis galt. Gruppen fra Silentiasaxa mødes af Guifres søn Jaume der tydeligvis er blevet såret i halsen. Han beklager at hans fader ikke selv kan møde dem men sir Guifre er blevet alvorligt syg efter de vendte hjem fra en jagt-tur. Alazne får lov at tilse Guifre men finder ikke rigtig noget fysisk galt med ham. Han flakker mellem at være apatisk og paranoid.
Imens finder de ud af at Jaume blev såret af en pil på jagten der lader til at være hans egen eller faderens. Da faderens tilstand lader til at være forværret siden jagten besluttes det at undersøge skoven nærmere dog først efter de har hentet Dragomir. For hvem ved hvad skoven gemmer...
Del II: Skovtur
Mens Fidelius henter Dragomir oplever de der er blevet tilbage et mærkeligt fænomen om natten. En flok ulve har nærmet sig Guifres bolig og vader rundt udenfor i regnen. De lokale vagter syntes også det er underligt men har ikke tænkt sig at gøre noget sålænge ulvene ikke kommer endnu nærmere. Ulvene forsvinder af sig selv iløbet af natten/morgenen og undersøgelser giver intet svar på hvorfor de skulle have befundet sig i netop det område.
Da Dragomir og Fidelius ankommer (naturligvis sammen med Ilith) spores ulvene imod skoven. Et par af de vagter der deltog i den uheldige jagt følger gruppen afsted. Stedet hvor ulykken indtraf giver heller ikke mange spor men pludselig omringes gruppen af ulve. De opfører sig noget mystisk og virker relativt tamme overfor nogen imens de har en noget mere agresiv adfær overfor især Alazne. Efter et stykke tid forsvinder de igen.
Ulvene forfølges et stykke men jagten må efterhånden opgives da mørket falder på. Vagterne har allerede begivet sig tilbage sikkert fordi de ikke er helt trygge i skoven om natten. Ulvenes spor følges lidt videre mens andre slår lejr. Sporene fører til en lysning med en lille skovsø hvor ulvene nu ser ud til at opholde sig. Alle samles i lejren. Nogen eller noget hvisker i buskadset og selvom intet kan ses kaldes de mystiske fremmede frem. En lille skabning der mest af alt ligner en bunke grene der er blevet flettet sammen til noget der har to arme og to ben.
Skabningen kan godt tale og fortæller at 'de' er ret irriterede over ulvenes opførsel og at noget der kom til skoven for nylig kontrolerer dem. 'De' er heller ikke særlig glade for troldmændene men væsenet er da med på at vise dem søen hvor 'Han' bor. Væsnet selv er tilsyneladende istand til at benytte en smule illusions-magi til at gøre sig selv og nogen småting usynlige(sådan næsten da). Gruppen ledes nu samlet til den sø hvor ulvene opholder sig.
Da gruppen når lysningen og opdages af ulvene kommer endnu en skikkelse til syne blandt dem. Ud af ingenting kommer en pludselig eksplosion og en lidt større ulv der drypper blod ud af gabet træder frem. En smule kommunikation prøves men da ulve ikke taler meget (tilsyneladende heller ikke store ulve der drypper blod ud af gabet) ender det med en mere agresiv konfrontation. Ulvene jages på flugt efter Dragomir planter en pil i siden på den store ulv men ikke inden Ilith er blevet bidt i armen. Iliths sår tilses men blødningen kan end ikke standses med magi. Lysningen og søen undersøges hurtigt men intet virker usædvanligt. Det er koldt, mørkt og vådt i skoven og et sted i mørket er der en stor ulv der bløder....
Del III: Ulvens Tegn
Ulven eftersættes og bliver hurtigt fundet i en lysning. Denne gang kommunikerer den yderligere ved hjælp af sine ringe tegneegenskaber. Ja/nej spørgsmål kan lige klares men de andre svar kan gruppen ikke tyde. Det eneste troldmændene rigtigt finder ud af er at nogen (eller noget) de ikke kan se holder øje med dem.
Efter gentagne trusler fra især Dragomir forsvinder ulven i flammer dog når Dragomir at tilføje den endnu et sår inden den forsvinder helt. Gruppen drager tilbage til godset for at søge yderligere spor. Der er intet nyt på godset så Dragomir, Ninette og Ilith drager til Javielle for at forhøre katarerne yderligere og for at skaffe helligt vand.
Del IV: Egne Tanker
Imens forsøger Gordian at læse Guifres tanker imens de taler med ham. Hans tanker viser først jagt-scenen hvor nogen træder ind foran en hjort og bliver ramt i halsen. Da der spørges yderligere bliver Guifres tanker mørke og et par lysende, røde,dyriske øjne viser sig og slukkes kun langsomt da Gordian ophæver formularen.
I nattens løb bliver en vagt dræbt lige uden for godset mure. Tilsyneladende af en ulv. Sporene dukker op af ingenting og forsvinder derefter imod skoven inden de forsvinder igen. Jaime beslutter straks at en jagt er nødvendig men vil vente til næste morgen.
Da Dragomir vender tilbage fra Javielle forsøges der med exorcisme på Guifre. Umiddelbart uden den store effekt. Igen viser Gordian Guifres tanker for de andre. Endnu engang viser de røde øjne sig men da Guifre udspørges yderligere under kraftig magisk og herbalistisk påvirkning viser dig sig endnu et syn. En lille hytte et sted i en skov og ud af hytten kommer et individ uden nogen synlige træk. Måske gemmer skoven på endnu en hemmelighed? Er det på tide med en skovtur til inden Jaime tager på jagt?
Del V: Det lille hus i skoven
Troldmændene udskyder skovturen til næste dag og der holdes vagt om natten. Da ulvene vender tilbage bliver troldmændene straks alarmeret og et par af ulvene udryddes. Den store ulv viser sig dog ikke.
Næste morgen drager troldmændene med Jaume og en håndfuld erfarne bueskytter ud til skoven. Dog finder troldmændene hurtigt en undskyldning for at gå alene rundt. Da lysningen hvor Jaume blev skudt undersøges nærmere finder Alazne en lille hytte der lader til at være magisk skjult.
Gordian banker på døren og forsøger komminikation. Efter lige dele venligheder og trusler åbner en mand døren. Han introducerer sig selv som Nero (og med yderligere pres Nero schola Tytalus). Han er ikke meget for at udtale sig om hvad der er sket i skoven men efter troldmændene kommer med visse løfter og indrømmelser fortæller han hvad der er sket.
Guifre bragte Jaume til Nero efter ulykken og bad ham om at rede sønnen. Det stod imidlertid ikke i Neros magt da Jaume allerede var død. Da Guifre fortsatte med at bede og til sidst true Nero gjorde Nero noget andet. Han fik 'noget' til at besætte Jaumes krop. Nero kender ikke noget til ulven og mener ikke han kan være behjælpelig med at gøre skaden god igen men han giver Alazne en tot af Jaumes hår (man ved aldrig hvornår man har brug for den slags).
Således oplyste sendes bud(med rødhætte naturligvis) til Silentiasaxe imens Alazne, Gordian og Dragomir tager tilbage imod godset. De standses dog på vejen af Jaume. Der prøver at få dem til at lade som om intet er sket og drage væk. Han truer med at anklage dem for at have slået de bueskytter han havde med ihjel. Dragomir ender dog med at angribe alligevel. Anti-dæmon magien lader ikke til at påvirke Jaume (men måske er han allerede for magtfuld). Armbrøst-pile derimod lader til at virke omend knap så godt som de burde og Jaume trækker sig tilbage ind i skoven...
Del VI: Den sidste nadver
Troldmændende vender tilbage til godset hvor de konfronterer Guifre med deres nyfundne viden. Dette lader til bryde en del af Guifres 'vanvid' og han kommer langsomt på benene igen omend stadig noget apatisk. Jaume vender ikke tilbage til godset og Alaznes magi tyder på at han stadig gemmer sig et sted i skoven.
Da troldmændende igen samles beslutter de sig for at ledsage Guifre ud til skoven for at fange/dræbe det der engang var Jaume. Først drager de tilbage til Nero der fortæller at Jaume forsøgte at angribe og besætte ham. Han ønsker ikke at forlade sit hjem for at hjælpe og kommer også kun med vage hentydninger til hvilken type magi der påvirker Jaume.
Delvist ledt af Alaznes magi drager gruppen ned til søen hvor ulven igen manifesterer sig. Efter lidt yderligere mistlykkede forsøg på kommunikation lader troldmændene ulven lede dem til Jaume. En drabelig kamp følger. Jaumes er lynhurtig og har enorme kræfter og lader sig ikke umiddelbart holdes nede af hverken magi eller fysisk magt. Til sidst lykkes det dog med ulven hjælp at overmande Jaume men den mørke røg der siver ud af ham besætter nu en af Gordians tjenere. Ved hjælp af helligt vand og magi lykkes det dog at drive 'dæmonen' væk uden at han lider for meget overlast.
Da det lader til at 'dæmonen' er væk drager troldmændende tilbage til Silentiasaxe. Guifre lader Katarerne vende tilbage til godset og alt vender tilbage til sin rette tilstand i Javielle. Både ulven og det væsen der besatte Jaume er tilsyneladende væk men måske kan de vende tilbage. Nero bor stadig i skoven og kan vise sig at være en trussel mod pagten eller i det mindste dets viskilder og Guifre står uden en arving til sit gods. Men indtil videre er alt igen ved det gamle.